Husbåden Bork er registreret i skibsregisteret, godkendt af Søfartsstyrelsen. Husbåden fungerer som helårsbolig.
Husbåden er bygget (selvbyg) på Teglholmen, hvor arbejdet med kølen påbegyndes i 1998. Husbåden færdigbygges og søsættes i 2000. Husbåden er bygget af smed J. Slaavig til Valby Sejlklub, beliggende i Sluseløbet.
Husbåden er traditionelt bygget af 8 mm stålskrog, epoxy behandlet og følger foreskrifter for godkendelse af husbåde.
Nuværende ejer overtager husbåden i 2005, købet gennem Dansk Yacht Import v/J.L.Poulsen. Husbåden vedligeholdes og bidrager til Søminegravens husbådsmiljø i respekt for havnens aktive og levende miljø.
Bork har siden 2005 ligget placeret i vandområdet øst for Holmen ved Søminegraven/Krudtløbet.
Bork måler 4 x 16 x 3,5, dybgang 1 meter og en tonnage på 46,1 brutto, netto 13,8 (fra målebrev fra CDE Danish Marine Design).
Bork ligger fortøjret langs med kajen. Der er ca. 2 m fra offentlig kaj. Den er fortøjret op ad to pæle med kædefortøjninger og ligger forbundet til kajen via landgangsbro. På siden af båden ligger en bro på 20,5 x 3 x 1 m der giver adgang til husbåden.