Neerlandia

Byggeår

1909

Byggested

Veerdam

Type

Kuftjalk

Kendingsbetegnelse

OYBV

Om

Neerlandia

OYBV Neerlandia er en bevaringsværdig kuftjalk fra 1909. Den er bygget i Veerdam af skipper P. Karssies. Oprindeligt blev denne type skibe benyttet til at fragte gods til og fra den Engelske Kanal, den sydlige del af Nordsøen og den vestlige del af Det Baltiske Hav. Skibet blev bygget i forskellige størrelser, men denne model af kuftjalken er den største af sin slags. Kuftjalken blev specielt udviklet til nemt at kunne navigere igennem de hollandske kanaler.

Efter at OYBV Neerlandia kom til Danmark, blev den i nogle år benyttet til stenfiskeri.

I 1981 blev skibet købt af arkitekt Søren Simon Kiersgaard, Faaborg, som foretog en gennemgribende renovering med henblik på at benytte den til turistsejlads. I 2005 blev skibet solgt til og bragt til København og er herefter blevet benyttet til helårsbolig af de efterfølgende ejere. Først med hjemsted i Christianshavns Kanal, men kort tid efter blev det flyttet til sin nuværende placering ved Quintus Bastion. I 2013 blev skibet videresolgt og der blev foretaget yderligere renovering i form af fjernelse af motor og indretning af motorrum til salon, nyt plankedæk, terrasseområde og plankegulv indvendigt i hele skibet. Nuværende ejere overtog skibet i 2015, og har herefter renoveret stævnen til kontor og soveværelse. Al renovering er sket med sublim håndværksmæssig maritim kvalitet. Skibet er velisoleret og anvendes som helårsbolig.

Skibet måler: Længde 25,88 m, bredde 5,12 m, dybde 2,16 m. Det har 2 lakerede master på hhv. 24 og 18 meter. Der er 1-2 m fra vandlinje til dæk. Bruttoregistertonnage: 95,50, Nettoregistertonnage: 49,59

Skibet erfortøjet med tove til en 27 m lang og 2,4 m bred pontonbro ca. 4 m fra offentlig tilgængelig kaj på bagbord side samt til en pæl ca. 2 m fra offentligtilgængelig kaj. Pontonbroen er forbundet til kaj med en landgangsbro. Pontonbroener fortøjet til 4 betonklodser på bunden af havnen med kæder.