Loke blev bygget i nittet stål på Lundby Maskinværksted i 1921. Grundet dårlige tider efter 1. verdenskrig, er efterspørgslen på nye skibe meget lille. Loke sælges først i 1928 til Wifstavarfs AB, Vifstavarv, som døbte båden FRAMNÄS. Den blev brugt til at sejle tømmer, bugsere pramme og bryde is, i det nordlige Sverige omkring Alnön.
I 1964 blev den solgt til Schakt og Muddrings AB i TImrå. Skibet blev her døbt Loke. Loke fik udskiftet sin dampmaskine med en Scania DSI 11 R80 SF-dieselmotor på 205 LHK.
I årene efter skiftede Loke ejere flere gange, men fortsatte så sit virke med at slæbe tømmer og bryde is i det nordlige Sverige.
I 1982 blev den solgt til Pr/A. Nordlander i Uppsala. Loke blev her taget ud af drift og blev registreret som lystfartøj.
I 2006 kommer Loke til København og får Krudtløbet som sin faste hjemhavn. Loke fungerer som helårsbolig.
Loke er løbende blev renoveret med stor respekt for dens historie og originale udseende.
I 2023 er motoren fjernet og maskinrummet er inddraget til beboelse. Samtidig er der bygget en overbygning på og boligarealet er fordoblet.
Loke fungerer som helårsbolig.
Loke er ca. 3,5 m fra vandlinjen til øverste dæk/tag. Den er 16,81 m lang, 4,26 m bred, har en dybgang på 2,44 m og en tonnage på 22,8 BRT.
Loke ligger med bagbordside langs kaj, fortøjret langs bolværk ved offentlig tilgængelig kaj. Loke er fortøjret til to pullerter på kajen med tovfortøjninger. Der er direkte adgang til Loke fra den offentlig tilgængelige kaj.